Tanker om det nye år - Grethe Smedegaard - Spirituel Business Coach
◦ Happy Lifestyle Blog ◦ Happy Lifestyle blog ◦ Happy Lifestyle Blog◦ Happy Lifestyle Blog ◦ Happy Lifestyle blod
Grethe Smedegaard

TANKER OM DET NYE ÅR

Kære skønne dig… Rigtig godt nytår!
Jeg håber at du fik taget godt afsked med det gamle og er kommet godt ind i 2023 og at du har fået startet januar på en dejlig måde?

Et nyt år bringer altid masser af tanker med sig for mit eget vedkommende. Jeg bliver altid en smule sentimental over endnu et år er gået men glæder mig også altid til det nye år.
Jeg ser altid frem til at udforske det nye år, der venter med mine positive øjne.
Sprødt og helt ubrugt blot klar til at blive indtaget. Nyt og fint. Mystisk og uforudsigeligt.

Jeg gør mig altid tanker om året, der gik.
Nåede jeg de mål jeg satte mig, var jeg tro mod mig selv
og jeg tænker med altid glæde på de mange minder der er fra det forgangne år.
Nogle er rarere end andre.
Nogle oplevelser må meget gerne forsvinde med året, vi tager afsked med.
Andre må gerne bestå, så længe som muligt. 

Jeg har meget på hjerte, der stadig fylder, fra året der gik.
Oplevelser der skal lande det rigtige sted inden de er klar til at blive lagt på hylden 2022. 

Det nye år har rigtig meget at byde på. Det er nok kun en brøkdel, vi allerede kender til.
Men der er i hvert fald meget godt i vente her i firmaet og privat der er værd at glæde sig til.

Jeg laver ikke nytårsforsæt men jeg laver livsdesign og bruger min egen “Happy-liste”
til at have fokus på alt det jeg glæder mig til, men også det der er lidt angstprovokerende den næste tid.
For hvorfor vente et helt år på at ændre noget jeg vil gøre anderledes
når jeg derimod kan glæde mig til små og store begivenheder. Og drømme – i alle størrelser.

Det giver mig et kæmpe endorfinskud at lave min Happy-liste,
og det er jo slet slet ikke så dumt, på en grå, kold januardag

Nu gør jeg noget vildt angstprovokerende – jeg deler et uddrag af min egen Happy-liste.

Så – here goes. Min Happy-liste

I de næste 5 år…

  • Opnår min datter hendes allerstørste drøm (og moderen er pissestolt af hende)
  • Fylder jeg 50…. WOW hvor kom det tal fra når jeg indeni stadig er 25 år.
  • Vil jeg blive meget bedre til at sige pyt
  • Skal jeg udleve mange flere af mine store drømme
  • Kan det være at jeg læser videre
  • Har jeg fået en længe ventet operation
  • Glæder jeg mig til at bruge meget mere tid med mine VIP
  • Og meget meget mere

Udover de ting jeg har delt med jer, er der selvfølgelig også alt det rare jeg elsker her i livet
som bla årstidernes skiften, ferierne, lykke, grinene, de gode oplevelser,
glædestårerne over milepælene, de varme hjerter og taknemmeligheden og meget meget mere

Til sidst vil jeg blot sige
NYD LIVET, MÆRK GLÆDEN, UDLEV DRØMMENE og PAS RIGTIG GODT PÅ DIG SELV

Godt nytår!

Kærligst

Grethe