20-30% er ramt af negle bidning
Vidste du at 20-30% af danskerne er ramt af negle bidning? Og det er folk i alle aldersgrupper lige fra børn, unge, voksne til pensionister. Så du er ikke alene.
Årsagerne til der er så mange der bider negle er mange.
Det kan f.eks være, hvis du er stresset, keder dig eller du ser noget spændende som f.eks en film, motorsport, håndbold eller en fodboldkamp. Men det kan også være du er ramt af kedsomhed, sorg eller andet og det trigger neglebidning.
Faktisk er der lavet meget få studier i neglebideriet – eller onychophagia, som det også kaldes i kliniske sammenhænge. De få undersøgelser fortæller at det at bide sine negle er en krops-fikseret gentaget adfærd (BRFB som står for Body-Focused Repetitive Behavior). Det falder ind under samme kategori som at trække sine hår ud af hovedbunden, eller at pille i sin hud med sår til følge, skære tænder og bide sig selv i kinden.
Neglebidning foregår ofte næsten automatisk, hvor du ikke registrerer, at du bider dine negle.
Hvis du er en af dem der har svært ved at lade neglene være i fred, kan du måske bruge disse råd
Råd mod negle bidning
For at undgå at bide negle kan du selv gøre noget.
- Hold dine negle relativt korte – når de er korte, frister de ikke så meget til at blive bidt i. Som oftest er lange negle jo ikke et issue hos neglebidere, men hvis man ind i mellem lykkes med ikke at bide en enkelt eller et par af neglene, så kan det være en hjælp at file disse negle ned, så de ikke bliver for lange og fristende at bide i.
- En regelmæssig manicure regelmæssigt vil sørge for, at der ikke er så meget at bide og pille i – og når neglene/hænderne er flotte og ser godt ud, hjælper det oftest med at minimere bideriet.
- Du kan prøve at bruge produktet “go negl” der giver en grim smag, når du bider dine negle – Nogle neglebidere vænner sig dog til smagen, så brug det kun som et supplement og ikke som det eneste skyts mod neglebideriet.
- Skift den dårlige vane ud. Vær opmærksom på hvornår du bider negle, og find på noget andet lave i stedet for. Det kunne være du anskaffede dig en stressbold, tag opvasken eller tag 5 armbøjninger når trangen til at bide negle kommer.
- For nogle mennesker er tyggegummi en god erstatning for ikke at bide negle.
- Er der ikke noget der virker kunne du måske have gavn af en god coach så du får snakket om årsagen til neglebidning og får løst det der fylder i hovedet.