Historien om 1 lille ælling og solen - Grethe Smedegaard - Business & Mindset Mentor
◦ Happy Lifestyle Blog ◦ Happy Lifestyle blog ◦ Happy Lifestyle Blog◦ Happy Lifestyle Blog ◦ Happy Lifestyle blod

Historien om ællingen og solen...

De her dage læser jeg til eksamen og eksamensopgaven lyder på at skrive en metafor.

Min metafor er skrevet og jeg kan afsløre min også omhandler en ælling men mere afsløre jeg ikke fordi mit eventyr (metafor) handler om mit eget liv, min rejse og hvor grusom meget jeg har skulle igennem inden jeg som den grimme ælling blev til en smuk svane….

Hvis du ikke ved hvad en metafor er så er det kort fortalt en fortælling der bruges til at skabe indre billeder hos den, der læser teksten, så oplevelsen, forståelsen og indlevelsen bliver bedre og rigere. 

Et eksempel kunne være:

Problemet blev fejet ind under gulvtæppet.

Den metafor betyder, at et problem er blevet gemt af vejen eller skjult for andre. 

Metaforen låner altså det at “feje noget under et gulvtæppe”.
Dette overføres til den virkelige sammenhæng (realplan), hvor der er et problem, som er blevet gemt af vejen.

Dermed mødes realplan og billedplan og skaber et nyt billede og måske udvider det forståelsen og oplevelsen af teksten.

Du kan jo se om du kan finde meningen med min lille fortælling om ællingen der forsøgte at løbe fra solen.

ælling

Det var en varm sommerdag.

Ællingen var næsten lige kommet ud af sit æg og endnu så uviden om den store verden.

Nu sad den i haven og nød synet af den smukke solopgang.

Nøj hvor er den smuk” sagde ællingen til sig selv.

Ællingen forsatte sin snak med sig selv og sukkede “Pyyyyh det var godt nok varmt igår så idag bliver det helt sikkert også varmt,” 

Ællingen svedte allerede så hvordan skulle det ikke blive når først solen rigtig stod på på himlen.

Klokken nåede middag og den lille ælling svedte og svedte. Den gispede og pustede for uha den syntes snart ikke det kunne blive varmere.

En anden ælling kom forbi og den lille ælling spurgte “Hvor skal du hen min ven

Og ællingen svarede “Jeg skal da hen i skyggen hvor solen ikke er så varm

Den lille ælling fulgte efter den lidt større ælling op forbi træet på bakken. Den større ælling fortsatte men den lille ælling tænkte “Måske, hvis jeg sætter mig her bag træet, så kan solen ikke finde mig.

Den lille ælling satte sig i skyggen bag træet og glædede sig over, at det ikke var så varmt.

Ah her er dejlig køligt” tænkte den lille ælling og strakte sine svømmefødder. 

Her er dejlig køligt at være.

Den lille ælling døsede lidt hen og pludselig mærkede den at solen var der.

"Ih altså” tænkte den lille ælling “Solen følger efter mig,"

Ællingen så sig om.

 Den lille ælling fik øje på henne ved huset, var døren blevet åbnet.

Måske kan solen ikke komme derind” tænkte ællingen og den gik henimod den åbnet dør ved i huset.

Ællingen gik op til huset, op ad trappen og ind i entreen. Derfra så den et lille rum, hvor der var helt mørkt og her gik den ind.

Men BANG. 

Vinden blæste døren i, og nu sad den lille ælling i mørket og her var køligt. Ællingen sad lidt og ventede på om solen også kom herind. 

Efter et godt stykke tid blev den lille ælling mere rolig og den satte sig bedre tilrette. Den strakte igen sine svømmefødder og tænkte.

   “Aaaah – Her kommer solen altså ikke ind. Det var dejligt.”

   Pludselig blev døren åbnet med et ryk og lyset i loftet blev tændt.

   “Ih altså” tænkte den lille ælling, “solen følger altså efter mig.

 Den løb ud af rummet, ud gennem entreen. Ud af døren og ned ad trappen

   Den løb ud af havegangen og ud på vejen hvor bilerne kørte.

 Den blev så forskrækket over bilerne at den løb ned ad vejen indtil den kom til en sø.

Solen var stadig meget varm og den skinnede så ællingen blev helt rundtosset af alt den megen varme.

Ællingen så på planterne i vandet

Den så på fiskene, der svømmede rundt neden under vandet. 

Den så hvordan fiskene dovent slog med deres haler og hvordan de kiggede op på ællingen mens de lod bobler glide ud af munden.

Ællingen tænkte “Fiskene nyder åbenbart at være under vandet

Der ser dejlig køligt ud,” tænkte den, “Hmm måske skulle jeg prøve at gå ned under vandet til fiskene.”

Ællingen tog et stort skridt ud i søen så den fik fødderne under vand.

Det er meget koldere i vandet end på jorden under solen” tænkte ællingen

 Ællingen gik længere ud, men lige meget hvor meget den gik ud kunne den ikke komme helt ned under vandet.

Den flød bare ovenpå, og pjaskede fortvivlet rundt med sine svømmefødder. 

I stedet for at komme ned under vandet kom den bare frem på vandet. Længere og længere væk fra land.

Lige med et opdagede ællingen, at den svømmede.

Juhuu jeg svømmer,” tænkte den, “vandet køler så dejligt på min mave”

 

Ællingen svømmede rundt fra den ene side til den anden og nød bare den havde lært at svømme. Mens den svømmede rundt nød den det kølige vand mod maven og benene.
Den glemte ikke helt solen, men det var meget bedre end at gå rundt på land. Meget bedre end at gå og svede ved jorden.

Så nu svømmer ællingen hver sommer rundt i søen og bliver dejlig kold på maven.

Men ællingen har ikke glemt, at den gerne vil ned på bunden af søen som fiskene.

Nogle gange kan du se den forsøge på det, den har hovedet under vandet og fødderne over vandet.

Der ligger den så og spjætter og prøver på at komme ned under vandet så den kan blive kølet af over hele kroppen, men den kan ikke, den flyder ovenpå.