Sluk din mobiltelefon.
3 december handler om at være nærværende.
I dag er mobilen med os overalt. I bussen kan vi høre folks private samtaler,
et skænderi med kæresten, en samtale med en ven, hvor du i detaljer hører om den date de har været på,
kritik af chefen eller en arbejdskollega eller alt hvad lægen sagde under konsultationen.
I supermarkedet ringer du hjem for at spørge hvad du skal købe ind, i stedet for at have en seddel med hjemmefra.
I toget ringer du og fortæller, at toget er et par minutter forsinket.
I fitnesscentret er din mobil klistret fast på din arm, så du er klar til hurtigt at reagere på beskeder, tjekke opdateringer
eller lægge cool billeder op ad dig selv.
Selv under middagen hvor du skal være sammen med familien sidder mange ofte og stirre ned i hver sin mobil
i stedet for at spørge ind til, hvordan familiens dag har været.
Når du altid er online, går du glip af det der virkelig er vigtigt og betyder noget.
Det der virkelig betyder noget og inden du har set dig om er børnene blevet voksne, venner forsvundet eller du har mistet kontakten til dig selv.
Vi har vel alle set den reklame i tv, hvor internettet er ustabilt, og faderen i familien prøver at fixe det – da han så endelig har tid, er familien flyttet fra ham. Ret tankevækkende…
I dag opfordrer jeg alle til at slukke deres telefon og i stedet være nærværende overfor familien, vennerne
og den vigtigste person DIG selv.
Kærligst
Grethe